Eksperter kritiserer Danske Banks forklaring om forduftede milliarder i betændt filial: Potentiel vildledning af investorerne

Med grå formuleringer om »regnskabsteknik« og »langsigtede økonomiske udsigter« vakte Danske Banks udmelding ikke opsigt dengang i 2014. Men baggrunden for bankens pludselige milliardnedskrivning i Estland var alt andet end business as usual. Den gemte faktisk på kernen i den enorme hvidvasksag, der først flere år senere skulle åbenbare sig i offentligheden og sænke aktiekursen i landets største bank. Det viser internt materiale, Berlingske er i besiddelse af. På den baggrund sår tre eksperter nu alvorlig tvivl om, hvorvidt Danske Bank i 2014 oplyste korrekt og fyldestgørende om interne forhold, som den som børsnoteret virksomhed er forpligtet til. Og dermed ser de også en risiko for, at banken potentielt vildledte investorerne. »Min vurdering er, at banken ikke har givet fyldestgørende oplysninger til omverdenen om årsagen til nedskrivningerne i Estland,« siger Caspar Rose, lektor ved Institut for Regnskab på CBS. Danske Bank har ingen kommentarer. »Det rene tomgangssnak uden indhold« Det sker med jævne mellemrum, at store børsnoterede virksomheder foretager såkaldte nedskrivninger – altså værdiforringelser – i deres regnskaber. Forklaringerne kan være mange, er ofte udramatiske og fører sjældent til løftede øjenbryn. Det vakte heller ikke opsigt, da Danske Bank kort før julen 2014 forklarede, at banken ville foretage en nedskrivning af såkaldt goodwill i den kommende årsrapport, der var lige på trapperne. Kort forklaret udgør goodwill i et regnskab den merværdi, som en forretning er værd ud over de fysiske aktiver. For eksempel værdien af et omdømme eller en fast kundegruppe. Altså immaterielle ting, der alligevel kan have stor værdi. Af en selskabsmeddelelse 15. december 2014 fremgik det, at Danske Bank forventede at nedskrive goodwill med ni milliarder kroner i den kommende årsrapport. Det samlede beløb dækkede over nedskrivninger af bankens aktiviteter i Finland, Nordirland og Estland, og den daværende økonomidirektør, Henrik Ramlau-Hansen, udtalte: »Nedskrivningen af goodwill er af ren regnskabsteknisk karakter og påvirker ikke bankens strategi eller forretning.« Altså sagde banken, at nedskrivningen af samtlige ni milliarder skyldtes teknikaliteter, der intet havde med bankens forretning at gøre. Men internt materiale fra perioden viser nu – mere end ti år senere – at forklaringen ikke passede. For i virkeligheden handlede nedskrivningen i Estland om, at filialens kunder fra tidligere sovjetlande pludselig blev fundet så risikable i forhold til hvidvaskreglerne, at man fandt dem komplet værdiløse og ville afvikle forretningen. De nye oplysninger får eksperter til at kalde Danske Banks forklaring i 2014 »intetsigende«, »forkert« og »det rene tomgangssnak uden indhold«. For som den erfarne revisor Lars Kiertzner, tidligere chefkonsulent i FSR – danske revisorer, siger: »Der lå jo et strategisk grundlag bag nedskrivningen.« Et væld af nye oplysninger fra skandalen Hvidvasksagen kom for en dag i 2017, da Berlingske og en række andre europæiske medier kunne beskrive de første eksempler på lyssky transaktioner gennem Danske Banks estiske filial. Fem år senere, i 2022, blev der sat foreløbigt punktum i sagen med rekordstore milliardbøder til banken. Den estiske filial havde nemlig været hullet som en si – blandt andet dokumenteret af Bruun & Hjejles advokatundersøgelse i 2018, der fortalte, at 1.500 mistænkelige milliarder var strømmet gennem filialens såkaldte non-residentportefølje af udenlandske kunder fra 2007 til 2015. Berlingske er i besiddelse af en længere og dybt fortrolig version af advokatundersøgelsen, som Danske Banks bestyrelse bestilte i slutningen af 2017. Den indeholder markant flere opsigtsvækkende detaljer, end banken selv lagde frem under præsentationen af undersøgelsen i september 2018. Der pågår stadig milliardstore erstatningssager mod Danske Bank, som flere hundrede professionelle investorer har anlagt for tab på aktiekursen under skandalen. Efter Berlingskes nye afsløringer har to advokater, der repræsenterer investorerne over for banken, udtalt, at de nye oplysninger styrker deres sager. Børsreglerne forpligter selskaberne til hurtigst muligt at informere markedet om kursrelevante oplysninger, og i sagerne vil sagsøgerne bevise, at Danske Bank brød loven ved ikke at fortælle markedet om problemerne i Estland. Nu kaster de hidtil hemmeligholdte oplysninger nyt lys over den interne proces i Danske Bank forud for nedskrivningen i den estiske filial. Og de giver et indblik, der ifølge advokat Thomas Ryhl, som repræsenterer over 200 professionelle investorers erstatningssag, »kort og klart udstiller Danske Banks manipulation af markedet«. Milliarder var »udelukkende« hængt op på betændt forretning Allerede i begyndelsen af 2014 blev Danske Bank for alvor bekendt med de alvorlige risici omkring den estiske filials mange udenlandske kunder. Den iværksatte en oprydning, og dernæst drøftede banktoppen både at afvikle non-residentforretningen og at sælge den fra. Det var den proces, der førte til nedskrivningen i årsrapporten for 2014. I oktober 2014 var banken nemlig i færd med at afvikle den »højt profitable forretning« med kunder »fra tidligere sovjetunionlande«, der udgjorde flertallet af porteføljen, viser det hemmelige materiale. Det fremgår af strategidrøftelser i koncernens øverste ledelse, at årsagen var et øget fokus på såkaldt »KYC« og »AML« – kontrol- og antihvidvaskprocedurer – efter de problematiske fund i den estiske filial. For non-residentforretningens fremtidige størrelse var blevet »usikker« på grund af »regulatoriske og omdømmemæssige overvejelser«, og reduktionen af de udenlandske kunder blev beskrevet som en »konsekvens af, at banken overholder AML/KYC-reglerne«. Afviklingen blev internt omtalt som en »repositionering«, hvor man i bund og grund ikke længere ville tillade konti fra uigennemskuelige stråmandskonstruktioner med postadresser i eksotiske skattely. Af et notat delt med direktionen i oktober 2014 fremgik de regnskabsmæssige konsekvenser ved beslutningen: »Vi har en goodwill på 276 millioner euro (2,06 milliarder kroner, red.) relateret til Estland, som udelukkende er afhængig af den fremtidige udvikling af non-residentsegmentet.« Altså var hele Danske Banks estiske goodwill på to milliarder kroner hængt op på de risikofyldte kunder i non-residentsegmentet, man havde besluttet sig for at afvikle. Berlingske er også i besiddelse af et kraftigt overstreget udkast til en intern revisionsrapport i Danske Bank dateret 24. oktober 2014, hvoraf følgende fremgår: »På grund af pres på indtægterne i Estland er der en øget risiko for, at goodwill kan blive nedskrevet.« De ovenstående nye oplysninger om nedskrivningen i Estland stemmer ifølge de tre eksperter, Berlingske har spurgt, på ingen måde overens med forklaringen om »regnskabsteknik«, som Danske Bank senere varslede 15. december 2014. Nedskrivningen var i høj grad relateret til forretningen – og altså alt andet end regnskabsteknisk. Kort efter blev forklaringen om nedskrivningen da også ændret. Sagde stadig intet om ligene i lasten For af noterne til den fulde engelsksprogede årsrapport for 2014, der blev offentliggjort 3. februar 2015, fremgik det blandt andet, at nedskrivningen i den estiske filial udgjorde 2,06 af de varslede ni milliarder kroner, der også dækkede over Nordirland og Finland. Altså én til én det beløb, der på de interne linjer blev hængt op på non-residentforretningen. Og så fremgik det også – som en helt ny forklaring – at nedskrivningen i Estland skyldtes en »forværring af de langsigtede økonomiske udsigter i Estland og den planlagte repositionering af personal banking-forretningen i 2015«. En anden – og ifølge eksperterne måske mere retvisende – forklaring, selvom det stadig var umuligt som investor at læse, at den reelle årsag til nedskrivningen var de hvidvaskrisikable kunder. »Set i bakspejlet fremgår forløbet rodet og efterlader indtrykket af, at banken ikke har villet fortælle den reelle årsag til lukningen af den estiske filial,« siger Caspar Rose fra Institut for Regnskab på CBS. Og selvom der i forhold til nedskrivninger af goodwill »generelt set er plads til et ret stort skøn fra ledelsens side«, mener han ikke, at forklaringerne var fyldestgørende. Den erfarne revisor Lars Kiertzner påpeger også, at det stadig var umuligt for investorer at forstå, hvad der reelt lå bag nedskrivningen. »Man siger stadig ikke, at det udelukkende handler om en afvikling af non-residentforretningen, der har vist sig at være af tvivlsom værdi. Det er ikke forkert, men det er heller ikke dækkende, og samtidig er den danske tekst i ledelsesberetningen lige så vag som selskabsmeddelelsen,« siger han. Lars Kiertzner henviser til, at det af det danske regnskab fremgik, at nedskrivningen skyldtes »en svagere makroøkonomisk udvikling på længere sigt«. Er det vildledning? »Man er ikke forpligtet til at være selvinkriminerende, og jeg mener umiddelbart ikke, at banken vildledte i årsrapporten. Det er dog svært at sige, og der kan måske være en pointe i, at købere efterfølgende ikke har kendt til de her lig i lasten og den omdømmerisiko, man var bekendt med,« siger Lars Kiertzner. Dertil siger Kalle Johannes Rose, der forsker i hvidvask på CBS og har fulgt hvidvasksagen tæt, at han klart finder grundlag for at spørge, hvorvidt Danske Bank kommunikerede fyldestgørende om nedskrivningen af goodwill i Estland. Også i forhold til den opdaterede forklaring fra årsrapporten. »Det er ikke gennemsigtigt, og det virker stadig som en tynd forklaring til investorerne om den reelle årsag til nedskrivningen. Det er svært at vurdere, om det juridisk er nok i forhold til oplysningspligten – men det er helt klart ikke transparent,« siger Kalle Johannes Rose. »Man forklarer det med en generel udvikling i bankens forretninger og markedet i Estland. Men beslutningerne er truffet på baggrund af afviklingen af den kundegruppe, der er signifikant tilknyttet goodwill. Det siger man ikke.« Danske Bank har ingen kommentarer til denne artikel, men har tidligere forklaret, at den finder erstatningssagernes anklager om markedsmanipulation »uden juridisk grundlag«. Det er stadig uvist, hvorfor Danske Bank så hurtigt og markant ændrede forklaring om nedskrivningen i Estland. Sikkert er det dog, at Finanstilsynet, bankernes statslige vagthund, i netop den periode kom med en mystisk påmindelse til banken. Finanstilsynet: Husk jeres oplysningspligt Berlingske er i besiddelse af en kontrolrapport, som Finanstilsynet sendte til Danske Bank 19. januar 2015 – altså i perioden mellem de to vidt forskellige forklaringer om nedskrivningen. Rapporten omhandlede egentlig en række andre forhold. Men tilsynet kom derefter – ud af det blå – med en opsigtsvækkende bemærkning til »øvrige forhold«, som tilsynet havde spurgt til. Det fremgår ikke hvilke forhold. Men de ansporede tilsynet til at gøre banken opmærksom på børsnoterede virksomheders oplysningspligt. Finanstilsynet skrev nemlig, at Danske Bank var »forpligtet til at offentliggøre intern viden umiddelbart efter, at de pågældende forhold foreligger, eller den pågældende begivenhed er indtrådt«, og at »betydelige ændringer i allerede offentliggjort intern viden skal ligeledes offentliggøres umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt«. Det er uklart, om påmindelsen var relateret til nedskrivningen af goodwill i Estland. Berlingske har spurgt tilsynet, hvorvidt det var tilfældet, og om tilsynet har foretaget en vurdering af, hvorvidt Danske Bank vildledte investorerne i sagen. »Lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynets ansatte en skærpet tavshedspligt. Vi har derfor ikke mulighed for at svare på jeres spørgsmål,« skriver tilsynet. https://www.berlingske.dk/virksomheder/eksperter-kritiserer-danske-banks-forklaring-om-forduftede-milliarder